Debat: 60 ER INGEN ALDER

Bragt i Politiken 1. september 2022

Susan Kronborg, Skanderborg: Det kan ikke nytte noget, at ansatte over 60 år ved hver evig eneste mus-samtale skal tage stilling til spørgsmålet om, hvornår de går på pension.

Det er jo heller ikke sådan, at nyansatte de første ti år skal tage stilling til, om de søger et andet arbejde.

Lad os hellere se på, hvordan det er muligt at fastholde de ansatte over 60 år. For vi har et kæmpe rekrutteringsproblem nu og de kommende år.

Vores virksomheder og offentlige arbejdspladser er allerede i gang med at tage skeen i den anden hånd. Virksomheder og kommuner er i den stigende konkurrence om arbejdskraften ved at forholde sig til seniorordninger, hvor de ældre kan fastholdes. Det kan være i form af mulighed for at nedtrappe arbejdslivet.

Her tænker jeg også særligt på sosu-området, hvor rekrutteringsproblemerne er allerstørst.

På sosu-området taler vi om flere tusinde forgæves rekrutteringsforsøg.

Hvis vi ser over mod Sverige, har deres tiltag givet gode resultater. Vi kan her i Danmark håbe på tilsvarende muligheder, svarende til i omegnen af 30.000 flere beskæftigede seniorer. Hvis det lykkes at fastholde de ældre og erfarne medarbejdere, kan det blive muligt at undgå seniorer, som stopper tidligere på arbejdsmarkedet, end de egentligt havde lyst til.

1 kommentar

  1. Wow, wonderful weblog layout! How lengthy have you ever been running a blog for?
    you make blogging glance easy. The full look of your site is
    excellent, as neatly as the content material! You can see similar here e-commerce

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *