Jeg er adopteret fra Korea og vokset op i Middelfart og Brande og flyttede til Aarhus i forbindelse med jurastudiet.

Jeg er således uddannet cand. jur., LL.M. og har en karriere i Skattestyrelsen og tidligere Skatteministeriet, men hele tiden med arbejdssted i Aarhus.

Vores verden udgår fra Østjylland. Min mand Henrik Staunskjær har advokatvirksomhed i Skanderborg og Horsens.

Jeg har også været så privilegeret at få lov til at repræsentere Østjylland i Folketinget i 2 år fra 2020 til 2022. Jeg kender dermed juraen og forhandlingerne.  Min motivation for at engagere mig fortsat er, at jeg tror på, at politik skal bygge på viden, ikke spin.

Jeg vil fokusere på sundhed: blandt andet dobbeltdiagnosepakker for mennesker, der både har et misbrug og en psykisk sygdom.

Vi har for mange unge med psykiske diagnoser som selvmedicinerer sig selv. De falder mellem 2 stole hvor de ikke kan behandles for deres misbrug medmindre de er i behandling for deres psykiske lidelse og vice versa.

Og der vil et forløb, som vi har på kræftområdet, kunne sætte turbo for en koncentreret behandling.

Jeg kender til kræftpakkerne igennem mit hverv som bestyrelsesmedlem for Kræftens Bekæmpelse.

Jeg vil også arbejde for flere offentlige arbejdspladser i Østjylland:

Det giver ingen mening, at de unge efter endt uddannelse skal tage til København.

Nogle vil indvende, at offentlige arbejdspladser ikke medfører vækst i sig selv.

Men udflytning af offentlige arbejdspladser gavner også de østjyske erhvervsvirksomheder, som mangler arbejdskraft. De efterspurgte hænder der mangler, har jo også ægtefæller som skal have et job.

Beskæftigelse

• Skattestyrelsen 2022
• Folketingsmedlem 2020 til 2022
  • Boligordfører 2021 til 2022
  • Indfødsretsordfører 2020 til 2022
  • Fiskeriordfører 2020 til 2021
  • Medlem af Retsudvalget 2021 til 2022
  • Medlem af Skatteudvalget 2021 til 2022
• Skattestyrelsen, 2013-2020
• Skatteministeriet, 2010-2012
• Skattestyrelsen, 1995-2010
• Skatteankenævnet, 1995.
  

Frivilligt arbejde

Kræftens Bekæmpelse på regionalt og lokalt niveau 2023

Uddannelse

LL.M. (Legum Magister), Aarhus Universitet, 2005-2007.
Cand. Jur., Aarhus Universitet, 1988-1994.

Se gerne mine mærkesager nedenfor:

Drikkevand

Rent drikkevand er et fantastisk gode.

Men vi finder igen og igen bekæmpelsesmidler, som ved en tilfældighed bliver opdaget ved nye analyser af vores drikkevand. Senest har vi også hørt om svampemidler og træbeskyttelse, der er opdaget ved yderligere screening.

Vi bliver nødt til at udvide området for, hvilke stoffer der er omfattet af vores test. Vi har et ansvar for at passe på vores grundvand.

Der er således til stadighed brug for lovgivning for at sikre vi alle fortsat har adgang til rent drikkevand.

Offentlig transport

De fleste af os ønsker, at bidrage til den grønne omstilling ved at benytte tog og bus lidt oftere. Samtidig ser man yderligere besparelser på området. Som eksempel kan nævnes, at togafgange i Ry blev halveret på et tidspunkt og det betød, at pendlere kom til at stå op hele vejen fra Ry til Aarhus. Heldigvis vandt fornuften lige der.

Flextaxa er en løsning som anvendes af mange kommuner. Det er dog de færreste, som kan få en hverdag til at hænge sammen, når afhentningen ligger i en to-timers margen. Det kommer vi til at gøre bedre.

Dyrevelfærd

Jeg vil kæmpe for mere dyrevelfærd, gøre op med de lange dyretransporter, samt vilkårene hvorunder de foretages, samt arbejde for en udfasning af pelsfarme.

I 2017 blev pelsfarme forbudt i Tyskland og Tjekkiet. Tysklands tilbageværende minkfarme vil nu blive udfaset i løbet af 5 år og Tjekkiets farme udfases frem til 2019. Dermed er der nu 9 europæiske lande, der har sat en stopper for at dyr kan opdrættes alene for deres pels.

Den norske afvikling frem mod 2025, kan udløse en erstatning til de avlere, der må stoppe eller omstille produktionen. Andre lande med forbud mod pelsdyravl er bl.a. England, Holland, Østrig og Kroatien. I Japan er landets sidste pelsfarm lukket og landets pelsimport er faldet med 80 pct. Herhjemme har Folketinget vedtaget en udfasning af rævefarme i 2023. Det betyder, at vi i 2021 fik udfaset den sidste rævefarm i Danmark. Der er desværre stadig chinchilla farme og der er endnu ikke flertal for at forbyde minkavl.

Erhvervsliv

Vores virksomheder har brug for, at flest mulige er aktive på arbejdsmarkedet.

For at sikre det, vil jeg arbejde for et øget beskæftigelsesfradrag, og derved gøre det muligt for arbejdssøgende, at få råd til de ekstra udgifter som opstår, når man kommer i arbejde i form af eksempelvis reduktion af tilskud til vuggestue og børnehave.

I det større perspektiv vil jeg arbejde frem mod at toldbarrierer ophæves. De såkaldte u-lande skal have mulighed for, at øge deres eksport og velstand: Det vil være til gavn for alle, da øget velstand i fattige lande, forventeligt vil betyde øget demokrati, øget uddannelsesniveau og færre flygtninge. På sigt vil det for os indebære nye markeder for vores erhvervsliv.

Kort sagt skal vi ikke gemme os bag Toldmure. Det er en unfair måde at handle på. I stedet skal vi skabe nye markeder for vores eksport.

Flere boliger

Vi skal i Danmark have flere almene boliger ligeligt fordelt i alle kommuner. Ressourcesvage danskere er dog måske ikke de bedste til at integrere. Så når vi vil løfte folk ud af en socialklasse, så skal socialklasserne blandes. Det betyder, at villaer skal blandes med rækkehuse og lejligheder. Det kræver også, at der er almene boliger i alle kommuner. Det helt afgørende moment for mig er altså, at løfte folk ud af de socialklasser, hvor mange er ”groet” fast.

Foreningsliv og kultur

Som kulturelsker er jeg imponeret over, hvad frivillige kræfter har formået at skabe af kulturmiljø.

Kulturlivet blomstrer og er jævnligt båret af sammenholdsskabende foreninger. Jeg vil kæmpe for, at vores foreninger, – som styrker det lokale sammenhold på tværs af alle skel, – får de bedst mulige vilkår til at gro og udvikle sig. 

Demokrati kræver åbenhed

Aktindsigt er en helt afgørende forudsætning for mig som borger i et land styret af demokratiske principper.

Vi vil ikke finde os i at ministre mørklægger, hvad der foregår. Uanset hvilken regering vi har, skal den kunne kigges i kortene og stå til ansvar!

Som eksempler kan nævnes salget af DONG aktierne, Tibetsagen og sagen om kvotekongerne. De sager indeholder alle dokumenter, der kan hemmeligholdes pga. ministerbetjeningsreglen.

Det vil altid være nødvendigt, at journalister og offentligheden har kontrol med den til enhver tid siddende regering. Og det kræver at vi har en ordentlig Offentlighedslov med reel adgang til aktindsigt.

Der var faktisk en kort periode et flertal for afskaffelse af Mørklægningsloven indtil Konservative og Liberal Alliance lod sig indfange og desværre skiftede mening.