Der er noget helt galt i Indfødsretsudvalget

Publiceret 2. juni 2022 på Solidaritet.dk

Kan det virkelig passe, at integrationsministeren kan afslå dispensations-ansøgninger om statsborgerskab uden at forklare, hvorfor

Jeg finder den nuværende praksis i Indfødsretsudvalget dybt bekymrende

Jeg har derfor spurgt minister Kaare Dybvad Bek, hvad han mener om, at der mangler begrundelse ved afslag fra Indfødsretsudvalget, jf. statsborgerretskonventionen artikel 11 om begrundelseskrav ved afslag på indfødsret.

Ministeren oplyser “Ved meddelelse af afslag på ansøgninger om dansk statsborgerskab efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg redegør Udlændinge- og Integrationsministeriet i afgørelsen for de betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, som ansøgeren ikke opfylder.”

Ministeren skriver altså selv begrundelser

Jeg sidder som folketingsmedlem for De Radikale i Indfødsretsudvalget. Og det undrer mig, at ministeren og dennes ministerium mener, at ministeriet selv skal sidde og skrive begrundelser for vores afslag i Indfødsretsudvalget.

Ministeren synes åbenbart ikke, at det er et problem. Han oplyser også i sit ministersvar, at beslutninger fra udvalget ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om bl.a. begrundelse, og at forhandlinger i udvalget er fortrolige, og at ministeriet derfor “ikke kan oplyse nærmere om udvalgets behandling af sagen.”

Vi må forstå, at Kaare Dybvad mener, at der skal være en begrundelse – og udarbejder derfor selv en sådan. Den behøver ikke have noget at gøre med udvalget eller de overvejelser, der foregår i udvalget.

Det giver ingen mening.

Jeg må altså for det første insistere på, at tavshedspligten i udvalget ikke kan udstrækkes til, at ansøgere ikke kan få kendskab til begrundelsen for det afslag den enkelte ansøger modtager.

Dernæst er det bekymrende, at ministeren mener forvaltningsloven ikke gælder.

Hvordan forholder Kaare Dybvad sig til, at Folketinget i 1998 vedtog, at udvalget skal følge forvaltningsretlige standarder?

I Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998 fremgår det klart og tydeligt, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet. Det pt. gældende cirkulære henviser også til vedtagelsen.

Der skal dermed – både efter Konventionen og Folketingets egen vedtagelse – være anført en begrundelse, og den skal indeholde en passende detalje af de faktiske og retlige beskrivelser, så man kan finde ud af hvad der har været afgørende.

Det er altså klart, at man må ryste op med sine præmisser om, hvad afgørelsen er truffet på.

Muslimer diskrimineres

Ministeren ved godt, hvad baggrunden for spørgsmålet er. Det er nemlig offentligt kendt, at formanden for Indfødsretsudvalget Marie Krarup, stemmer nej til dispensationsanmodninger fra muslimer.

Medlem af samme udvalg, Mette Thiesen, er også gået offentligt ud med, at hun stemmer nej til ansøgere fra muslimske lande.

Og her er jo hele humlen i problemet. Hvis flertallet i udvalget har givet afslag på grund af religion eller oprindelsesland, skal det selvfølgelig anføres i begrundelsen.

De begrundelser Kaare Dybvads ministerie selv producerer, indeholder kun henvisning til ministeriets cirkulære. Orienteringsbrevene er så indholdsløse, at de kan betragtes som arbitrære.

Det er imidlertid ikke nok hverken efter konventionen eller forvaltningsloven, at begrunde med, at ansøgeren ikke opfylder beskæftigelseskravet eller danskkravet – det vidste ansøgeren jo godt, siden ansøgeren bad om en dispensation for disse krav.

Begrundelser efterlyses!

Vi står nu tilbage med endnu flere spørgsmål. Men kernen i begrundelseskravet er, at det tvinger en myndighed – eller for den sags skyld et udvalg – til at overveje, om de kriterier der anvendes, er saglige og lovlige.

Hvis flertallet i udvalget skifter, vil ansøgeren således få klarhed over, hvorvidt et afslag kommer på baggrund af ulovlige kriterier såsom religion eller oprindelsesland.

Begrundelseskravet er selvfølgelig også afgørende for den ansøger, som får et afslag.

Ansøgeren får hermed mulighed for at forstå og sikre sin retsstilling.

Hvis Kaare Dybvads ministerium gerne vil kunne overholde konventionen, kunne man forsøge at overtale udvalget til rent faktisk at afgive begrundelser.

Hvis flertallet i udvalget skifter og Nye Borgerlige og DF får flertal – vil ansøgeren således få klarhed over, hvorvidt et afslag kommer på baggrund af ulovlige kriterier såsom religion eller oprindelsesland.

Politikerne i Indfødsretsudvalget skal selvfølgelig stå til ansvar for deres skalten og valten

Den foreløbige konklusion må være, at ministeriet påberåber sig en højesteretsdom, som imidlertid ikke kan betragtes som en løftestang til, at udvalget ikke skal begrunde sine afslag – al den stund, at Højesteret netop lægger til grund, at udvalget har afgivet en begrundelse.