Publiceret 20. marts 2022 i Kristeligt Dagblad
Værdikampen på indfødsretsområdet og udlændingeområdet er blevet grim, og Danmark risikerer at miste troen på internationale konventioner skrive Radikales indfødsretsordførerKonventionerne gælder ikke kun for regeringen, men også for dem, som regeringen og Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke kan lide. Alligevel er det blevet aftalt, at regeringen eksempelvis opdeler ansøgere til statsborgerskab i grupper alt efter om ansøgerne kommer fra muslimske lande eller andre lande. Det er forskelsbehandling, og det kan vi ikke acceptere i en retsstat som Danmark.
Vi har i Folketinget også behandlet Konservatives forslag om, at fratage borgere deres statsborgerskab, hvis de begår bandekriminalitet. Et forslag, der strider imod statsborgerretskonventionen, som kræver, at der skal være tale om terror, førend der kan ske frakendelse. For flere partier er konventionerne i dag snarere blevet en forhindring, som man er villig til at træde ved siden af, end en sti, man ønsker at følge.
Regeringen har fremsat Konservatives forslag som deres eget lovforslag med den krølle, at bandekriminaliteten skal kunne sidestilles med terror. Det betyder, at ændringen er indholdsløs.
Det handler i dag om at være det parti, som stiller de strammeste forslag. Grænsen for hvilke forslag, der fremsættes i folketingssalen, er således blevet rykket gevaldigt.
Dansk Folkeparti er selvfølgelig med på banen og kræver, at man skal være dansk gift for at kunne få statsborgerskab i Danmark. Ikke alene udfordrer forslaget princippet om lighed for loven, men det strider også imod den europæiske konvention om statsborgerret. Den europæiske konvention må forstås sådan, at der er en generel adgang til statsborgerskab for så vidt som, der ikke må ske usaglig forskelsbehandling.
Heldigvis blev dette forslag stemt ned, men det siger noget om, at grænsen, for hvad man kan tillade sig at foreslå, har flyttet sig gevaldigt.
Værdikampen på indfødsretsområdet og udlændingeområdet er blevet grim. UNHCR har da også kritiseret Danmark for, at tonen på udlændingeområdet generelt er blevet hårdere, og at tiltagene de seneste år underminerer den offentlige støtte til beskyttelse og integration af flygtninge. Det har vi et ansvar for at gøre noget ved.
For de flygtninge, som kommer fra krig, er Danmark en sikker havn. Men angsten sidder i kroppen på dem, og det er først statsborgerskabet, som giver ro i sjælen med et nyt fædreland.
Vi står midt i et strammerkapløb, og vi er nødt til at sige stop. Alternativt risikerer vi at rykke ved byggestenene for vores demokrati om retssikkerhed og troen på internationale konventioner. Konventioner som blev skabt for at forhindre en gentagelse af holocaust, hvor lande i hele verden, ikke kun Danmark, lukkede døren for tyske jøder.
Lad os gribe chancen og fortælle regeringen og dens udlændingepolitiske støttepartier, at flygtninge har bedst af et arbejde og et hjem. Det gælder for vores ukrainske flygtninge og alle andre flygtninge.
