Kaare Dybvads udspil stopper næppe prisstigninger på boliger – måske tværtimod

Politiken, 12. okt. 2021

Boligminister Kaare Dybvad (S) er på usikker grund, når han gør sig forhåbninger om, at regeringens udspil om flere almene boliger også kan lægge en dæmper på de store prisstigninger på det private boligmarked.

Sådan lyder vurderingen fra to boligøkonomer, efter at S-regeringen tirsdag formiddag fremlagde sit nye boligudspil. Her var Kaare Dybvad ellers optimistisk, i forhold til at udspillet også kan få priserne på ejerboligmarkedet til at falde:

»Når man bygger boliger i det hele taget, er man med til at sænke priserne for dem, der gerne vil bo i en ejerbolig«.

Men ifølge chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit kan regeringens udspil medføre højere priser på det private marked. Hun fremhæver, at regeringen bl.a. vil gøre det nemmere at ombygge og opkøbe eksisterende udlejningsejendomme for at omdanne dem til almene boliger.

»I sig selv kan det få priserne på private boliger til at stige, hvis de almene boligselskaber begynder at byde på og opkøbe blokke af private ejerboliger. Hvis det lykkes at omdanne dem til almennyttige boliger, falder udbuddet af private boliger. Det vil alt andet lige også presse prisen op«, siger hun.

»Hvis man vil gøre noget for at dæmme op for prisstigningerne på det private boligmarked, skal man bygge en masse nye private boliger«, siger hun.

En krumtap i udspillet er etableringen af ’Fonden for blandede byer’, der over 10-15 år skal være med til at støtte opførslen af ekstra 22.000 almene boliger.

Det er planen, at den skal rumme 10 milliarder kroner, som skal komme fra Nybyggerifonden, hvor lejere i almene boligselskaber siden 1999 har indbetalt penge med netop det formål at støtte byggeri af flere almene boliger.

Ingen nævneværdig effekt

Hos Nykredit vurderer chefanalytiker Mira Lie Nielsen, at opførslen af flere almene boliger i udgangspunktet ikke vil have nogen mærkbar effekt på prisudviklingen på det private boligmarked:

»Det er to forskellige markeder. Derfor er min vurdering, at flere almene boliger ikke vil have en nævneværdig effekt på priserne på det private boligmarked«.

Ifølge Mira Lie Nielsen kan man dog forestille sig, at der er et mindre overlap mellem de to markeder, når det gælder forældre, der køber en mindre ejerlejlighed til deres børn. Hvis udbuddet af almene boliger forøges, kan der være unge, som flytter ind her i stedet for i en lejlighed købt af forældrene.

»Men jeg tror ikke, at det vil ændre fundamentalt på prisudviklingen på det private marked«, siger Mira Lie Nielsen.

Kaare Dybvad anerkender, at det også er nødvendigt at bygge flere private boliger, og fremhæver, at Socialdemokratiet i 2019 gik til valg på, at der skal bygges 110.000 boliger i København, Aarhus, Odense og Aalborg frem mod 2031. Heraf skal de 60.000 bygges i hovedstaden.

»Der bliver bygget virkelig meget. Jo mere man bygger, jo nemmere er det for folk at få et sted at bo. Også hvis de skal købe det«, siger han.

Men er der er en risiko for, at det her udspil vil kunne få boligpriserne til at stige?

»Det har jeg svært ved forestille mig. For det, vi gør, er at levere flere boliger, end der er i forvejen, og det vil alt andet lige sænke boligpriserne. Men det er klart, at det er umuligt at fremskrive boligpriserne på sådan et udspil her, når der er så mange faktorer i spil«.

»Planøkonomi af værste skuffe«

Boligministeren skal i den kommende tid forsøge at samle et flertal bag regeringens udspil, og selv om Kaare Dybvad foretrækker en bred aftale hen over midten, er det vigtigste ifølge ministeren, at »ambitionsniveauet« ikke sænkes under forhandlingerne.

»Jeg håber på, at også nogle af de borgerlige partier kan se fidusen i det, men det er klart, at det vigtigste er, at det kommer til at ske«, siger Dybvad.

Mens de konservatives boligordfører, Mona Juul, kalder udspillet for »planøkonomi af værste skuffe«, erklærer Venstres boligordfører, Heidi Bank (V), sig både overrasket og skuffet over, at udspillet stort set kun fokuserer på almene boliger.

»Det er nærmest det, jeg vil kalde et hovedstads-valgoplæg, men jeg havde alligevel forventet, at man trods alt havde taget ejerboliger med. Vi ser jo boligpriser, der drøner opad i hovedstaden«, siger hun, der opfordrer regeringen til at lade sig inspirere af storbyer i andre lande, hvor man i højere grad åbner for et ejerboligmarked med mindre boliger, som singler og småbørnsfamilier har råd til.

Hun vil endnu ikke konkludere, om Venstre kan gå med i en fremtidig aftale:

»Men med de ting, han (Kaare Dybvad, red.) har lagt frem, har jeg svært ved at se det for mig«, siger Heidi Bank.

Omvendt tager regeringens tre støttepartier positivt imod udspillet. Et afgørende punkt for de radikale bliver dog, at klimaet tænkes ind i en endelig aftale i form af f.eks. bæredygtige materialer.

»Men der er ikke umiddelbart noget, hvor vi tænker, at det er et kæmpe problem«, siger boligordfører Susan Kronborg (R).