Nu skal fiskerne kompenseres efter Brexit

Jyllandsposten 6. august 2021

Vi skal nu i Folketinget forhandle om de af EU afsatte milliardbeløb for at kompensere fiskerierhvervet efter Brexit. Det viser sig imidlertid, at EU-Kommissionen har vurderet, at medlemslandene på grund af statsstøtteregler ikke må yde direkte kompensation til de fiskere, som ikke længere har samme afgang til britiske farvand. Samtidig taler vi om, i forbindelse med fratagelse af bifangstfiskeri, at der kan være tale om ekspropriation, når der kan siges at være betalt for bifangsfiskeriet.

Kommissionens udmelding kræver således nærmere granskning. Hvis der er tale om en såkaldt ekspropriationserstatning, kan der nemlig efter min mening ikke samtidig være tale om statsstøtte. Det ville da være lystigt, hvis minkerstatningen er ulovlig statsstøtte.

Kommissionens udmelding skal måske fortolkes sådan, at der kan gives Brexit kompensation direkte til de fiskere, som har mistet en del af den kvote, de rent faktisk har betalt for. De fiskere som har fået kvoten gratis kan så muligvis ikke få kompensation, da der er tale om ulovlig statsstøtte.

Jeg tænker ihvertfald, at der er rigeligt at tale om, når vi går i gang med ’Brexit forhandlingerne’ med ministeren og kredsen af fiskeriordførere.

1 kommentar

  1. Wow, amazing blog format! How lengthy have you ever been running a blog for?
    you make blogging look easy. The full glance of your site is fantastic, let alone the content!
    You can see similar here sklep online

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *