Jyllandsposten publiceret debatindlæg 25. april 2021
Indfødsretsaftalen er chokerende læsning.
Regeringen har med V, K og LA indgået en aftale om kriterierne for statsborgerskab. Aftalen er for den overfladiske betragtning en stramning af en gammel aftale, men den indeholder også opsigtsvækkende nyt, nemlig en konventionsovertrædelse.
Aftalen forudsætter således, at ansøgerne opdeles i grupper omfattende nordiske lande, Menap-lande (Mellemøsten og Nordafrika), Tyrkiet og andre »ikkevestlige lande«. Opdelingen af ansøgere, i realiteten kategoriseret efter, hvem forligskredsen finder ønskelige, rejser en række problemstillinger i forhold til statsborgerretskonventionen, som Danmark har tiltrådt. Aftalen strider forventeligt mod statsborgerretskonventionens artikel 5 om, at statsborgerretsregler ikke må forskelsbehandle på grund af køn, religion, national eller etnisk oprindelse. Der kan derfor ikke inden for Danmarks internationale forpligtelser lægges vægt på national oprindelse i forbindelse med en ansøgning om dansk indfødsret.
Staten vil derfor også kunne ifalde erstatningsansvar. Ministeriets jurister vurderer således i forbindelse med opdeling af lovforslag om indfødsretsmeddelelse i flere lovforslag efter lande eller områder, at hvis man foretager en opdeling, og et flertal for eksempel konsekvent siger nej til lovforslag med Menap-landeansøgere, vil disse personer kunne rejse et erstatningskrav mod Danmark for at handle i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
