Uhyggelige forslag om statsborgerskab maler dystre scenarier

Publiceret Jyllandsposten 7. marts 2021

Af Andreas Steenberg, politisk ordfører og Susan Kronborg, indfødsretsordfører, Radikale Venstre

Forestil dig et samfund, hvor staten skal have oplysninger om din trosretning. Stiller krav til, hvem du er gift med. Og den information bliver brugt imod dig til at afgøre dine muligheder for af blive en del af samfundet.

Det har nogle dystopiske undertoner, ikke?

Ikke desto mindre lugter Dansk Folkepartis seneste forslag om, hvem der skal have mulighed for at få dansk statsborgerskab derhen ad.  

Egentlig har man jo lyst til at verfe sådanne forslag væk – for der er da ærligt talt vel ingen, som virkelig har lyst til at dømme folk ud fra deres religion, eller om de har en dansk ægtefælle?

Når vi alligevel råber op, så er det fordi vi ser en uhyggelig tendens sprede sig. Det handler om had, splittelse og en strammerskrue, som bliver ved med at dreje og dreje, til vi til sidst er så dybt begravet i mørket, at det er svært at se det mindste håb.

I sig selv er der ikke overraskende, at Dansk Folkeparti kommer med et forslag, der er ude af proportioner og bryder med konventioner. Men det er alligevel opsigtsvækkende, at en regering, der vil lede en retsstat, er interesseret i det.

Mener regeringen virkelig, at man ikke kan være muslim og dansk? Og hvad bliver det næste?

I Danmark har vi stadig religionsfrihed, og i Radikale Venstre mener vi, at man godt kan være dansk, hvad end man er jøde, muslim eller buddhist.

Vi stiller i dag meget høje krav til de, der søger om dansk statsborgerskab. Mange af kravene mener vi giver god mening.  Selvfølgelig skal du kunne tale dansk, du skal ikke være kriminel, og du skal kunne forsøge dig selv.

Så lad os da indgå aftaler om statsborgerskab, som bunder i den slags sund fornuft og ikke mudrer til i et ræs mod, hvem der kan fremstå som hårdest mod udlændinge. Lad os lave politiske aftaler, der sætter skub i integrationen og får gjort noget ved de virkelige problemer. Og lad os lade være med at dele folk op efter religion – i os og dem.   

I et demokrati registrerer staten ikke folkets trosretning eller overbevisning. Tanken om, at vi i Danmark kommer derhen er mildest talt skræmmende.