- Publiceret i Politiken, 14. juli 2022
Vi har lige overstået en Rigsretssag og er måske på vej ind i en ny efter et folketingsvalg. Jeg frygter derfor, at det juridiske underskud, som har vist sig i den måske kommende rigsretssag om mink, også huserer andre steder eksempelvis i Integrationsministeriet.
Senest har det vist sig ved 2. behandlingen af indfødsretsmeddelelsen, at integrationsministeren kl. 18.00 dagen før betænkningen skulle afgives, tog to personer af lovforslaget.
Det er betænkeligt, at udsende ændringsforslag så sent, medmindre det handler om stavefejl. Og det er katastrofalt, når det handler om to allerede godkendte ansøgere.
Begrundelsen for udtagelsen er fortrolig.
Det betyder for det første, at vi som medlemmer af udvalget ikke kan fortælle de partier, der ikke er repræsenteret i udvalget, hvad sagen drejer sig om.
Det har for det andet den konsekvens, at jeg som radikales medlem i Indfødsretsudvalget, er nødsaget til i floromvundne vendinger, at råbe vagt i gevær. Det eneste jeg som radikal ordfører kunne fortælle i Folketingssalen var, at vi er lodret imod udtagelsen af de to godkendte ansøgere, da de to ændringsforslag var og er i strid med statsløsekonventionen og børnekonventionen!
Jeg har som Indfødsretsordfører spurgt ministeren om, hvorvidt ministeren overvejer at forlængelse af opholdstilladelse kan ske ex officio ved sager, hvor der er ansøgt om statsborgerskab for børn. Det er åbenbart ikke tilstrækkeligt at sende digital post.
Ministeren mener imidlertid ikke, at der er behov for, at opholdstilladelser til børn, der søger om dansk indfødsret som hovedperson, forlænges ex officio alene af den grund, at barnet har ansøgt om dansk statsborgerskab.
Jeg har svært ved at forstå ministerens svar. Men jeg vil strække mig så langt til at foreslå, at ministeriets Indfødsretskontor måske vil overveje, at anvende telefonen næste gang. Der er jo da en formodning for, at når der er ansøgt om statsborgerskab, så vil ansøgeren stadig være interesseret i statsborgerskab.
Instrukssagen og minkskandalen skulle gerne skabe fornyet fokus eller få ministrene til at prioritere juraen. På alle områder betyder faglighed en forskel og det gælder uanset om vi taler ’barnebrude’, døde mink eller statsløse børn. Princippet er det samme nemlig, at ministrene er underlagt den lovgivning som er vedtaget af folketinget.
