Hvorfor er ikke alle flygtninge lige vigtige?

• Publiceret i JP Aarhus, 11. april 2022, Klummeserie folketingsmedlemmer fra Østjylland

Der er behov for (radikale) ændringer. Østjylland set fra Borgen

Med foråret er lyset ved at vende tilbage, men alligevel hænger der sorte skyer over vores verden. Rusland har invaderet Ukraine og sendt millioner af primært kvinder og børn på flugt fra Putins rædsler. Det er tragisk og ubeskriveligt at være vidne til. Det har også betydning for Danmark, hvor vi forbereder os på at modtage 100.000 ukrainske flygtninge.

Det er historisk. Vi har i Folketinget vedtaget en særlov, der skal sikre de ukrainske flygtninge ophold i Danmark.

Vi skal som et rigt og trygt land løfte vores del af ansvaret.

Desværre er særloven også et symptom på en dansk udlændingepolitik, som ikke yder flygtninge den hjælp og tryghed, de har behov for.

Når vores gældende udlændingelovgivning ikke i sig selv kan hjælpe mennesker på flugt fra krig, så viser det, at der er noget grueligt galt.

Når vi samtidig vedtager en række særlove, hvor vi åbenlyst diskriminerer mellem befolkningsgrupper, så er det direkte pinligt.

De ukrainske flygtninge

kommer med sår på sjælen og har brug for en bolig, et arbejde og en hverdag. Alle flygtninge har brug for en sikker havn.

Men desværre ikke alle flygtninge bliver budt velkommen med deres lands flag vejrende fra Christiansborg, gratis tur til Legoland og en særlov, der skal sikre straks indtræden på arbejdsmarkedet.

De bliver i stedet budt velkommen i “indrejsecentre”, der har fængselslignende karakter.

Det gælder vores flygtninge fra Syrien og fra Afghanistan.

De spørger, og vi i Det Radikale Venstre spørger: Hvorfor tæller syrere ikke? Hvorfor er afghanere ikke vigtige? Syriske børn sulter, afghanske børn lider – de drukner i Middelhavet eller fryser ihjel.

Hvorfor er ikke alle flygtninge lige vigtige?! Regeringen, Venstre og De Konservative skal til at bekymre sig om danskernes tiltagende mangel på forståelse for konsekvenserne af regeringens udlændingepolitik.

De ukrainske flygtninge kan således (heldigvis) påbegynde skole og arbejde “straks” og dermed få en meningsfuld tilværelse i Danmark, mens regeringen samtidig afskærer syriske og afghanske flygtninge fra at afslutte studentereksamen.

Vi skal gøre op med, at såkaldte ansvarlige partier fører en popularitetskonkurrence uden grundlag i virkeligheden.

For det er ikke sikkert at sende syrere tilbage til Damaskus.

Det er der enighed om i FN og EU bortset fra Ungarn. Jeg respekterer naturligvis Flygtningenævnets og ankeinstansens afgørelser, men burde vi ikke lade den tvivl, der udspringer fra EU og FN, komme syrerne til gode? Og det er ikke værdigt at fratage flygtninge muligheden for at arbejde. Det gælder for ukrainske flygtninge, ligesom alle andre flygtninge, der også har brug for at få en hverdag og en sikker havn.

Når alle de ulykkelige sager rammer sendefladen, reagerer danskerne da også prompte. Vi vil i Det Radikale Venstre have ændret lovgivningen, så unge syriske og afghanske flygtninge kan afslutte deres studentereksamen.

Vi vil i Det Radikale Venstre ikke hjemsende til lande, der stadig er underlagt Taliban.

Danmark skal i det hele taget markere sig endnu stærkere internationalt og tage et større ansvar i forhold til kvoteflygtninge, da internationalt samarbejde er den eneste realistiske måde at håndtere flygtningekriser på.

Og netop flygtningekriser kan opstå også som følge af knappe ressourcer og klimaforandringer.

Det ligger mig derfor afgørende på sinde, at vi fastholder den grønne dagsorden, samt at vi skaber de bedst mulige rammer for vind-og vandsektoren, hvor danske virksomheder er blandt de mest innovative aktører.

Samtidig kan den grønne

dagsorden være med til at sikre, at vi, og her menes i særdeleshed EU, kan frigøre os fra afhængigheden af den russiske fossile gas.

For netop energipolitikken er nu tydeligt også blevet sikkerhedspolitik, og Danmark skal, ud over naturligvis at modtage og hjælpe de ukrainske krigsflygtninge, deltage i sanktionerne rettet mod Rusland.

Som vanligt er dansk politik fyldt med paradokser: Danmark deltager i sanktionerne mod Rusland, men køber fortsat gas af Rusland.

De Konservative er “bekymrede” for regeringens støttepartier i forhold til udlændinge-og indfødsretspolitikken, men overser fuldstændig, at regeringens støttepartier inden for udlændinge-og indfødsretsområdet netop er De Konservative og Venstre.

Højrefløjen forfølger populistiske mål på udlændingeog indfødsretsområdet, men er altid de første til at beklage og trække i land, når triste skæbner rammer tvskærmen, og folkestemningen vender. Folketinget må vedtage en særlov for at sikre ukrainske flygtninge et værdigt ophold i Danmark, dertil er vi nået. Det kræver en særlov at sikre krigsflygtninge et værdigt ophold i Danmark. De ukrainske flygtninge kan (heldigvis) påbegynde skole og arbejde “straks” og dermed få en meningsfuld tilværelse i Danmark, mens Danmark samtidig afskærer en afghansk flygtning fra at afslutte studentereksamen Der er behov for (radikale) ændringer!.

Som vanligt er dansk politik fyldt med paradokser: Danmark deltager i sanktionerne mod Rusland, men køber fortsat gas af Rusland.