DR 24. november 2021
Regeringen mener ikke, at ekstra spørgsmål om danske værdier gør indfødsretsprøven sværere.
– Jeg er i tvivl om, hvad der ligger i de fem værdispørgsmål. Det gør mig nervøs. Jeg har i flere uger læst og læst og læst og øvet mig.
Ordene tilhører 20-årige Pembe Öztas, der er født og opvokset i Danmark og har forældre, der kom til Danmark fra Tyrkiet.
I dag skal hun bevise, at hun ved nok om dansk kultur, historie og samfundsforhold til at kunne blive dansk statsborger. Det kræver, at hun i dag består indfødsretsprøven.
Men som noget nyt skal de 3.438 personer, der i dag er oppe til prøven, også bevise, at de har styr på de danske værdier. Det er en del af den lovændring, der trådte i kraft i går, den 23. november.
Hidtil har prøven bestået af 40 spørgsmål om blandt andet dansk kultur og historie, men nu er der tilføjet fem spørgsmål om danske værdier, som kan omhandle ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene eller forholdet mellem religion og lovgivning.
De fem spørgsmål om værdier er uforberedte, så prøvedeltagerne kan altså ikke forberede sig på dem i lærematerialet. For at bestå prøven skal man have 36 rigtige svar ud af de 45 spørgsmål, og derudover skal man mindst svare rigtigt på fire ud af de fem spørgsmål om danske værdier.
Man har 45 minutter til prøven – det er det samme antal minutter, som da prøven bestod af 40 spørgsmål.
– Jeg ved ikke, hvad politikerne mener med danske værdier. Når jeg snakker med mine klassekammerater, nævner de hygge, velfærd og ligestilling. Og en debat om barsel, siger Pembe Öztas, der læser til socialrådgiver.
Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance samt løsgænger Naser Khader, der har stemt lovændringen igennem.
Støttepartier er imod ændringen
Selvom Pembe Östaz synes, det er helt på sin plads, at man stiller krav til personer, der gerne vil have det danske statsborgerskab, oplever hun samtidig, at kravene bliver strammere og strammere.
Spørger man hende, er de fem spørgsmål om danske værdier blevet en del af prøven med det formål at gøre den sværere.
– Antallet af spørgsmål stiger hele tiden. Jeg tror, der er mange mennesker, som ikke kan overskue prøven. Det er tung historie med virkelig mange årstal og navne, siger hun og tilføjer:
– Nu er der så tilføjet spørgsmål om de danske værdier. Det gør det bare sværere gang for gang. Jeg kan sagtens forstå, at man selvfølgelig skal opføre sig ordentligt og bidrage til samfundet. Men nogle af kravene er slet ikke i orden, siger Pembe Öztas.
Og den holdning står hun ikke alene med.
Ingen af regeringens tre støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten, har stemt for ændringen, der da heller ikke får rosende ord med på vejen.
Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, kalder processen ’besynderlig’.
Han så gerne indfødsretsprøven erstattet med et kursus om det danske demokrati og de rettigheder og pligter, der følger med, til folk, der søger om dansk statsborgerskab.
– Jeg kan sagtens finde danskere, der også sidder i Folketinget, som jeg absolut ikke deler værdisæt med. Det gør hverken deres eller mine værdier til nogle, der ikke er danske. De er bare forskellige.
Men er det ikke meget fornuftigt, at man sikrer sig, at de mennesker, der vil være danske statsborgere, også er med på, hvad de danske værdier er?
– Men der er ikke nogen værdier, der er danske. Demokrati er ikke en dansk værdi. Det afgørende er, at hvis du begår en kriminel handling, stilles du for en domstol, men ellers er tanken fri. Vi må tænke, hvad vi vil. Det er et demokratisk princip – en god tanke. Bedre end “Matador.”
Susan Kronborg fra Radikale kalder umiddelbart spørgsmål om værdier for værende mere fornuftige end spørgsmål om Olsen-banden eller Matador, men har et stort forbehold.
– Vi frygter, at de her ekstra fem spørgsmål bliver misbrugt til at gøre det endnu sværere at få dansk statsborgerskab. At der vil blive stillet spørgsmål, som også vil være umulige at besvare for helt almindelige danskere.
Udover regeringens støttepartier stemte også Frie Grønne og Alternativet imod ændringen, mens resten af Folketinget stemte for og vedtog ændringen af indfødsretsprøven.
