I 1996 var Michael i slagsmål: Han kan aldrig blive dansk statsborger

DR, 26. november 2021

Færre og færre får dispensation for kriminalitet.

Det skulle aldrig være sket, og jeg fortryder det. Selvfølgelig gør jeg det. Jeg er ikke stolt af det, men jeg kan ikke lave det om. Desværre.

Michael Davie fik en betinget dom på et år. DR Nyheder har forsøgt at få indsigt i dommen, men hverken Kriminalregisteret eller retten i Odense ligger inde med oplysninger om en så gammel sag. Det har ved denne artikels deadline ikke været muligt at få indsigt i domsafsigelsen igennem Rigsarkivet.

Domsafgørelsen er for længst afsagt, men alligevel føler den i dag 55-årige Michael Davie, at han stadig betaler prisen for sin opførsel for 25 år siden.

Jeg kunne lige så godt have fået en betinget livstidsdom. Jeg kan ikke komme videre i livet.
MICHAEL DAVIE

Jeg kunne lige så godt have fået en betinget livstidsdom. Jeg kan ikke komme videre i livet. Jeg kan aldrig blive dansk statsborger på lige fod med min datter og barnebarn, siger Michael Davie og fortsætter:

Jeg føler, jeg bliver dobbelt straffet. Jeg fik en dom. Så efter min mening er jeg frikendt. Men regeringen tilsidesætter den dom, den dømmende magt gav mig i 1996.

Du har jo fået en voldsdom. Er det ikke okay, at man fra Folketingets side siger, at så har man ikke lyst til at give dig de privilegier, der følger med et statsborgerskab?

Selvfølgelig har jeg forståelse for, at der er mennesker, der aldrig skal være danske statsborgere. Men jeg har det virkelig svært med, at jeg er i samme kategori som serieforbrydere og farlige personer.

Michael Davie lever op til de øvrige krav, der stilles til statsborgerskab. Dokumenter, som DR Nyheder har fået indsigt i, viser, at Michael Davie har bestået indfødsretsprøven og danskprøven på det ønskede niveau med karakteren 12 i mundtlig kommunikation og læseforståelse og karakteren 7 for skriftlig fremstilling.

Michael Davies straffeattest, som DR Nyheder har set, er ren.

Dispensation. Eller hvad?
Personer, der ønsker at få dansk statsborgerskab, men er forhindret, fordi de har begået kriminalitet, kan søge om dispensation fra det såkaldte vandelskrav. I 2021 blev en politisk aftale vedtaget, som gør, at alle domme – betingede eller ubetingede og uanset længde – medfører permanent udelukkelse fra at blive dansk statsborger.

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye afviser at stille op til interview med DR Nyheder. Den 17. juni i år deltog ministeren imidlertid i et digitalt Facebook-møde med foreningen Fair Statsborgerskab, hvor blandt andre Michael Davie deltog.

I den forbindelse udtalte ministeren følgende:

Jeg er ikke af den holdning, at alle, der har fået en betinget dom, aldrig kan få dansk statsborgerskab. Men jeg er af den holdning, at den tilgivelse, som det også vil være udtryk for, skal foretages efter en individuel vurdering i det her udvalg i Folketinget (indfødsretsudvalget, red.) og ikke være noget, der automatisk sker, når der er gået et vist antal år.

Ministeren bliver spurgt, hvordan man som ansøger kan være sikker på, at der ikke sker forskelsbehandling af ansøgerne og svarer:

Det ærlige svar er, at det kan I ikke være sikre på. Det kan I ikke, for det er en politisk beslutning, der træffes af 17 folketingsmedlemmer i øvrigt for lukkede døre og på baggrund af den sagsfremstilling, de får fremlagt.

Ministeren henstiller altså til, at ansøgere, der kommer i klemme på grund af stramninger, kan søge om dispensation. Samtidig viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at antallet af netop dispensation fra vandelskravet – altså i sager, hvor ansøger har begået kriminalitet – er faldet, siden Socialdemokratiet kom til magten i 2019.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til DR Nyheder, at Indfødsretsudvalget i 2021 indtil videre har behandlet 61 vandelssager, hvoraf der er givet dispensation i 19 sager og afslag i 42 sager. Der er dog endnu et møde i Indfødsretsudvalget i december, og den endelige opgørelse for antallet af dispensationer for 2021 kendes derfor på nuværende tidspunkt ikke.

DF: ’Piece of cake’
Men hvordan ser det i praksis ud med den dispensationsmulighed, ministeren henviser til?

DR Nyheder har kontaktet samtlige 17 medlemmer af Indfødsretsudvalget, skitseret Michael Davies sag og spurgt, om medlemmerne umiddelbart forestiller sig, at de vil stemme for at give dispensation til en mand som ham.

Socialdemokratiet sidder med seks medlemmer i udvalget og er dermed det parti, der har den største indflydelse. De af Socialdemokratiets medlemmer, der har svaret på DR’s henvendelse, ønsker ikke at tale med DR Nyheder. Flere af Socialdemokratiets medlemmer henviser til partiets indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen, som afviser at stille op til interview med DR Nyheder.

Er det en person, der har danske rødder, eller er det en, der vil starte en kædeindvandring og få fætre og kusiner op?
MARIE KRARUP, INDFØDSRETSORDFØRER, DANSK FOLKEPARTI
Marie Krarup, der er formand for udvalget og indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti, er enig med ministeren i, at det ikke i ethvert tilfælde skal være umuligt at få dansk statsborgerskab.

Det er ikke dommen i sig selv, jeg synes er så vigtig. Det kommer an på, hvor vedkommende kommer fra, om han er gift med en dansker, om han er muslim. Er det en person, der har danske rødder, eller er det en, der vil starte en kædeindvandring og få fætre og kusiner op?

Hvad siger du, hvis jeg fortæller, at der er tale om en mand fra Skotland?

Så vil jeg sige ’piece of cake’. Det er ikke noget problem for Danmark, at en skotte bliver dansk statsborger. Der er ikke noget kulturelt sammenstød, så ham ville jeg formentlig stemme for en dispensation til.

Hos Nye Borgerlige oplyser indfødsretsordfører Mette Thiesen, at hun ville stemme nej, hvis Michael Davies sag landede på Indfødsretsudvalgets bord.

Nu har jeg ikke set den konkrete sag, men hvis han har en dom, så bliver det et nej. Vi har den holdning, at udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom.

Tænker du ikke, det er et demokratisk problem, at en mand som ham, der har været her i 30 år, og er en del af det danske samfund, ikke kan stemme til folketingsvalg?

Næ, det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes mere, det er et kæmpestort problem, at der er blevet delt statsborgerskaber ud i årevis til folk, som aldrig skulle have haft det.

Radikale påberåber sig ’Tesfayes hykleri’
Regeringens tre støttepartier Enhedslisten, Radikale og SF vil alle tre umiddelbart stemme for dispensation til Michael Davie, og de tre partiers indfødsretsordførere udtrykker utilfredshed med Indfødsretsudvalgets behandling af sager.

Radikale Venstres Susan Kronborg kritiserer i skarpe vendinger Udlændinge- og Integrationsministeren for at henvise til en dispensationsmulighed. Hun mener nemlig ikke, at muligheden reelt findes.

Jeg vil påberåbe mig hykleriet fra Tesfaye, når han siger, at man kan søge om dispensation. Jeg kan ikke sige, hvordan Socialdemokratiet stemmer i udvalget, men jeg vil stærkt opfordre ansøgere, der ønsker dispensation, til at bede Socialdemokratiet om at rejse deres dispensationssag i udvalget.

Også Peder Hvelplund fra Enhedslisten vil stemme for en dispensation i udvalget.

Det vigtige er, at folk stilles for en domsstol, hvis de begår noget ulovligt. Så får de en straf, og den skal de afsone. Men i alle andre forhold i samfundet har vi den udmærkede tilgang, at tavlen efter en rum tid viskes ren.

Men bare fordi man ikke kan få dansk statsborgerskab, betyder det vel ikke, at man ikke kan have et rigtig fint liv i Danmark?

Det gør det bestemt ikke. Men det betyder, at man ikke kan stemme til et folketingsvalg. Det er et brud med den demokratiske tankegang, og jeg kan ikke forstå, hvorfor den her gruppe skal ekskluderes, siger Peder Hvelplund.

SF’s indfødsretsordfører, Carl Valentin, skriver i et skriftligt svar til DR Nyheder, at SF af princip stemmer for de fleste dispensationssager, når der ikke foreligger en advarsel fra PET eller andre myndigheder.

Vi ville nok give sådan en person dispensation. Men vi synes også, at sagsbehandling skal ske efter objektive regler forvaltet af embedsværket og ikke politikerne, lyder det i det skriftlige svar.

Ordføreren oplyser desuden, at SF mener, der i de fleste tilfælde bør være en udløbsdato for udelukkelse fra dansk statsborgerskab.

Udvalgsmedlemmerne for Venstre og Konservative har ikke svaret på DR’s henvendelse.

Ønsker indflydelse på dansk politik
Michael Davie kom til Danmark i 1991 og kan dermed i år fejre sit 30-års jubilæum som danskboende. Og hvorfor er det så nu, at han gerne vil være dansk statsborger? Det er der især to grunde til.

Den vigtigste er, at han gerne vil kunne stemme til folketingsvalg.

Jeg vil gerne være en del af den demokratiske samtale og være i stand til at stemme på det parti, der ligger tættest på mine meninger. Jeg har ingen indflydelse på, hvad der sker i Danmark.

Briternes udtræden af EU påvirker også Michael Davies ønske om at få dansk statsborgerskab. Med sit pas fra Storbritannien har han nemlig ikke længere de privilegier, der følger med at være medlem af EU.

Ministeren kalder dansk statsborgerskab en gave og ikke en ret. Du er stadigvæk statsborger i Storbritannien, så er det ikke fair nok, at man siger nej tak til dig?

Jeg synes ikke, statsborgerskab er en gave. Jeg synes, det er noget, man arbejder sig frem til. Jeg har været ustraffet i 25 år, altid arbejdet, betalt skat og forsørget mig selv. Det er ikke en belønning, men det burde være en anerkendelse af, at man har gjort sit for at bidrage til samfundet.

Den 30. oktober i år søgte Michael Davie om dansk statsborgerskab. Han kan se frem til et afslag, fordi han er tidligere straffet. Men derefter har han planer om at søge om dispensation. Han håber også, at han kan få foretræde for udvalget. Det er udvalget – i dette tilfælde Indfødsretsudvalget – der bestemmer, hvem der får foretræde.

Hvis man strammer reglerne, skal man også give folk en bedre mulighed for at tale deres sag. Jeg vil meget gerne have mulighed for at fremlægge mine argumenter. Det er nemt af afvise folk på papiret, siger han og afslutter:

Jeg er ikke en forbryder. Jeg er en 55-årig gammel morfar. Jeg er ikke farlig på nogen som helst måde.

Artiklen er opdateret den 26. november kl. 22.07 Tidligere fremgik det, at Michael Davie afsonede sin dom. Idet man ikke afsoner betingede domme, er det nu rettet.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *