- Politiken, 21. juli 2021, MADS HØRKILDE LISA SEIDELIN,
Kirkefolk protesterer mod at sende syrere hjem
FLYGTNINGEPOLITIK Mens regeringen vil sende flere syriske flygtninge tilbage til Syrien, samler en lang række kristne sig om massiv kritik af den danske politik. En sammenligning med Anden Verdenskrig skaber debat.
I et åbent brev sendt til regeringen og samtlige medlemmer af Folketinget skriver 1.073 personer – langt størstedelen med en tilknytning til kirken og heriblandt fire af landets biskopper – under på en krads kritik af regeringens flygtningepolitik.
De ser den som et udtryk for en »dehumanisering« : »Et samfund kendes på, hvordan det tager sig af de svageste, var engang mottoet for vores land«, lyder det indledningsvis i brevet, som fortsætter: »Men ikke længere: Et af de rigeste lande i verden mener sig ude af stand til at tage vare på mennesker, der er kommet til os i nød«. Initiativtageren til brevet, som Politiken bringer på debatsiderne i dagens avis, er sognepræst Inger Magrethe Andersen, der i sit arbejde i Bælum-Solbjerg-Skibsted Sogn møder nogle af de mennesker, som kan ende med at skulle sendes tilbage til det Assad-styrede Syrien, hvis de får afslag på deres ansøgning om asyl i Danmark.
»Vi møder de her mennesker i vores arbejde, og vi kan næsten ikke bære tanken om, at de skal gå igennem mere. Det menneskesyn, som Danmark plejede at stå for, kan vi ikke få til at hænge sammen med det, der sker i øjeblikket«, siger Inger Magrethe Andersen, der understreger, at brevet hverken er teologisk eller kristent.
»Det er et spørgsmål om menneskesyn.
Vi har anerkendt, at de har brug for beskyttelse, og i kristendommen skal de for tiden stærke tage sig af de for tiden svage«, siger hun.
Peter Birch, der er biskop i Helsingør Stift, har skrevet under på brevet. Han mener, at han gennem sit præsteløfte er forpligtet til at »tale de svages sag«, som han i dette tilfælde mener er flygtninge.
»De har krav på vores beskyttelse og vores stemme. Vi markerer her, at der er mange i det kirkelige Danmark, der synes, at flygtningepolitikken er kommer ud over en kant, hvor hensynet til hjemsendelser vejer tungere end hensynet til menneskerettigheder«, siger han.
Sammenligner med jøder Brevet minder om den danske indsats for at hjælpe jøder under Anden Verdenskrig; som Danmark den dag i dag huskes for rundt om i verden.
»Vi husker og fortæller gerne fra Anden Verdenskrig, hvordan de jødiske danskere eller danske jøder for størstedelen blev reddet. Vi husker og fortæller ikke så gerne, at Danmark før krigen lukkede grænsen for jødiske flygtninge og kun lod få politisk forfulgte tyske socialdemokrater og kommunister slippe ind«, står der i brevet.
En sammenligning, som udlændingepolitisk ordfører for de radikale og medunderskriver på brevet Susan Kronborg gerne står på mål for.
»Pointerne i brevet vækker genklang hos mig, fordi det er lige netop de ræsonnementer, som jeg også selv tænker er problematiske. Når vi i Danmark tænker tilbage på Anden Verdenskrig, er der mange, der husker, hvordan vi hjalp de danske jøder, hvilket med datidens briller også var kæmpestort, men det, vi ikke taler om, er, hvordan Danmark afviste tyske jøder ved grænsen«, siger Susan Kronborg.
»Og det skal vi lære af«. I regeringspartiet, Socialdemokratiet, kalder udlændingeordfører Rasmus Stoklund dog sammenligningen for »uklædelig« og »tynd« : »Jeg synes det er en historieløs kritik, som ikke tager vores meget grundige og seriøse asylsystem alvorligt. Vi har et system, som er på flygtningens side, og som overholder alle konventioner«
