Stop den hjerteløse hjemsendelse af 49 syriske flygtninge

Publiceret i Ugebladet Skanderborg den 10. juni 2021

Hundredvis af flygtninge i Danmark har fået besked om, at de skal vende tilbage til Assads Syrien. I Skanderborg har vi 49 flygtninge med den dårligere beskyttelse i Udlændingelovens § 7, stk. 3. Der er i alt i Skanderborg 345 syriske flygtninge. Sammen med Orbáns Ungarn er vi det eneste lande i Europa, der sender flygtninge retur til et land, der helt åbenlyst ikke er sikkert endnu. Heller ikke, hvis man spørger FN’s flygtningehøjkommissariat. Og den danske ambassade i Damaskus er lukket, fordi det er for farligt at opholde sig i den syriske hovedstad.

Det er almindelige mennesker med almindelige hverdage, der nu venter i angst om de bliver revet op med rode. Og det er døtrene og mødrene som er i fare for hjemsendelse, da de ikke risikerer at blive indrulleret i Assads hær.

Vi vil sende dem tilbage til krig og forfølgelse fra Assads terrorregime. Det er meningsløst. Stop hjemsendelserne af syrere nu.

2 kommentarer

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *