Nej Venstre vil ikke reelt lempe mørklægningsloven

Publiceret Jyllandsposten 15. april 2021

Når Venstre vil lempe på epidemiområdet sådan det område ikke omfattes af ministerbetjeningsreglen, er det et fattigt bud på demokratiforståelsen fra formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen. For der skal være offentlighed omkring den til enhver tid siddende regering ellers fungerer vores demokrati ikke. Og det er heller ikke nok at kigge på ministerbetjeningsreglen. Den begrænsning kom i 2013 og mørklagde dokumenter, der udveksles mellem ministerier og deres underliggende myndigheder. Og vi kan jo nu se, at begrænsningen af Offentlighedsloven har haft fatale konsekvenser. Der har været en chokerende mangel på åbenhed omkring corona beslutningerne. Men også minksagen og Tibetsagen og alle de andre sager ingen har hørt om. Det bizarre er, at Folketinget allerede i 2013 gav samtykke til ratificering af Tromsøkonventionen, som vil bringe os op på internationale standarder for offentlighed. Så Danmark er nu det eneste nordiske land, der endnu ikke har ratificeret Europarådets konvention om aktindsigt. Det er ikke kun pinligt, men journalisterne kan ikke passe deres arbejde og holde øje med magtfuldkommenhed, politiske projekter som strider mod embedsmændenes anbefalinger eller beregnede prognoser. Har vi ikke aktindsigt har vi en enehersker i et pseudodemokrati.

1 kommentar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *