Publiceret i Information 4. februar 2020
Retssikkerhed og indfødsret
Af Susan Kronborg, stedfortrædende folketingsmedlem og indfødsretsordfører for Radikale Venstre
Står det til udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, skal udlændinge med en tidligere betinget eller ubetinget fængselsdom ikke kunne få dansk statsborgerskab, medmindre folketingets indfødsretsudvalg giver dispensation. Ikke alene strider det imod værdier om resocialisering. Forslaget vil også forværre den i forvejen dårlige retssikkerhed på indfødsretsområdet.
Retssikkerheden halter i indfødsretsudvalget, når der behandles dispensationssager. Ansøgningerne bliver behandlet af os politikere, der kun er bundet af vores egen overbevisning. Faktum er, at afgørelserne bliver truffet som vinden blæser. Det strider med retsstatsprincippet, om at beskytte borgerne mod vilkårlighed. Borgerne skal kunne forudse og forstå deres afgørelser. Men de afviste ansøgere får ikke nogen begrundelse, og de har ingen klageadgang.
Der er derfor ikke behov for at flere sager skal tilføres udvalget. Tværtimod. Der er behov for at lave generelle regler, der er ens for alle.
Siden 2014 er andelen, der opnår dispensation faldet. I 2014 fik 97 procent af ansøgerne dispensation. I 2019 var dette tal 43 procent ifølge Udlændingeministeriet. Mattias Tesfaye lægger heller ikke skjul på, at formålet er, at man slet ikke skal kunne få statsborgerskab, hvis man tidligere har haft en fængselsdom.
Selvfølgelig skal der være krav for at opnå statsborgerskab. Men allerede i dag kan man ikke få statsborgerskab, hvis man har haft en ubetinget fængselsdom på mere end et år, eller tre måneders ubetinget fængsel, hvis der er tale om personfarlig kriminalitet. Det samme gælder, hvis man er dømt for bandekriminalitet, terrorisme, vold mod børn eller seksualforbrydelser.
Dog kan man blive dansk statsborger ved mildere domme efter en karensperiode på mellem 4,5 til 18 år efter afsoningen. Det mener vi, er en fair balance. Man skal ikke være brændemærket hele sit liv, fordi man stjal en cykel i sin ungdom.
Vi skal ikke lade flere menneskers skæbne afgøres af tilfældigheder eller politikernes ønske om at forskels behandle. I stedet skal vi arbejde for gennemsigtighed og ligebehandling. Og vi skal ikke glemme vores værdier om resocialisering, og at man efter endt straf kan indgå i samfundet igen.
