Publiceret i Østbirk Avis 2021.01.27 og Midtjyllands Avis 2021.01.28. Ugebladet Skanderborg og Randers Amtsavis 2021.02.03
Jeg har som folketingsmedlem stillet spørgsmål til Udenrigsministeren. For jeg kan ikke forstå hvorfor Sarah ikke kan komme hjem til Danmark. Udenrigsministeriet har oplyst til Sarah Alsandis advokat, at de først vil afvente Sarah’s 18 års fødselsdag. Imens sidder Sarah i et Safe-House i Irak. Sarah blev reddet fra sin familie der havde lokket hende fra Danmark til Irak. Den danske organisation ’Ny Identitet’ fik Sarah reddet ved en aktion, men hun kan angiveligt ikke rejse ud af Irak. Sarah’s familie har 5 gange forsøgt, at få hende ud af Safe-House’et og Sarah er angst for sit liv hvis det lykkes dem.
Derfor spørger jeg Udenrigsministeren, om det virkelig kan være rigtigt, at vi ikke kan få Sarah Alsani tilbage til sine skolekammerater i Favrskov.