Interview med radio 24syv den 22. august 2018

Asger Juhl: ”Og vi bliver ved dansk politik. Morten Østergaard og de Radikale burde helt droppe Mette Frederiksen og i stedet for pege på Løkke Rasmussen som statsminister. Det her er jo noget som bliver diskuteret en del – hvem peger de Radikale på og hvilke krav har de, når de skal pege på en statsministerkandidat. Susan Kronborg, godmorgen.”

Susan Kronborg: ”Ja, godmorgen.”

Asger Juhl: ”Du er folketingskandidat for de Radikale i Skanderborg. Hvem synes du, at dit parti burde pege på som statsminister?”

Susan Kronborg: ”Ja, det er rigtignok, at jeg har luftet min holdning i den forbindelse. Og æh mit ræsonnement det er, at når det er sådan at det virker på mig til – at Mette Frederiksen er på en politisk rejse ind i Thulesen Dahl land og da vi jo ikke vil pege på Thulesen Dahl – så er det jo nærliggende at sige vi heller ikke vil pege på en Thulesen Dahl nummer to. Og så hælder jeg lidt til Lars Løkke. Og det gør jeg fordi at jeg tænker, at gad vide om ikke Lars Løkke lider af Stockholm syndromet og i virkeligheden er i Thulesen Dahl fængsel og gerne vil ud. Så mit argument det er, at jeg tror vi kan få mest mulig radikal politik igennem hos Lars Løkke.”

Anna Ingrisch: ”Du siger simpelthen, at hvis Lars Løkke ikke var så afhængig af Kristian Thulesen Dahl, så tror du faktisk han vil føre en mere lempelig integrations- og udlændingepolitik end Mette Frederiksen?!”

”Altså jeg tror rent faktisk, at hvis man trykker Lars Løkke på maven – så tror jeg, at med de nye toner vi får fra Mette Frederiksen, så tror jeg at man kunne have et håb. Men jeg synes det er rigtig fint, at Morten Østergaard er i gang med at trykteste både Mette Frederiksen og Lars Løkke – så de kan finde ud af hvad det egentlig er de står for – når det endelig er. Og dét jeg så også tænker det er, at det er meget vigtigt at vi melder ud, hvor vi står som Radikale, sådan så at folk de ved hvad de skal – hvor de kan rette deres frustrationer hen. For jeg sidder jo også som ganske almindelig vælger og er frustreret, når jeg hører om Paposhvili dommen i Støjbergs ministerium, der er forsvundet for eksempel. Vi er mange, der er frustrerede og det er dejligt at høre noget genklang hos Morten Østergaard. At der er nogen der står fast stadig væk.”

Asger Juhl: ”Okay Susan Kronborg tusind tak fordi du vil være med i radioen her til morgen.”

Susan Kronborg: ”Jamen selv tak, i hvert fald.”

Asger Juhl: ”Det var en fornøjelse at snakke med dig. Altså folketingskandidat for de Radikale i Skanderborg og held og lykke med valgkampen, som jo altså går i gang på et eller andet tidspunkt der indenfor de næste 9 måneder.”

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *