Husk forvaltningsloven, integrationsminister

Publiceret d. 11. maj 2022 af Politiken

I sidste uge deltog jeg i statsborgerskabsceremoni i Herlev Kommune. Nogle ansøgere havde ventet i 15 år, nogle i 5 år. En ung kvinde var født i landet, en anden kom hertil som voksen. Men alle var lettede og glade.

I disse dage behandler vi så i folketingssalen listen over godkendte statsborgere. Og det er en glædelig begivenhed, som foregår to gange om året. Men jeg frygter, at det juridiske underskud, som har vist sig i rigsretssagen, stadig huserer i Integrationsministeriet. For hvad med alle dem, som står tilbage med et afslag på deres ansøgning?

Der er således desværre et oprydningsarbejde, som jeg er noget skuffet over, at ministeren ikke har foretaget.

Der mangler begrundelse ved afslag fra Indfødsretsudvalget, jf. statsborgerretskoventionen, artikel 11. Danmark har tiltrådt konventionen bortset fra adgangen til administrativ rekurs. Det betyder, at der ikke er nogen tvivl om, at alle de andre krav i konventionen helt uomtvisteligt gælder også for udvalgets afgørelser.

Ministeren ved også, at der i udvalget stemmes imod ansøgere grundet deres religion eller oprindelsesland, og ministeren ved, at det er i strid med artikel 5. Artiklen oplister alle de kriterier, som er ulovlige at anvende, f.eks. religion eller nationalitet.

Ministeren er også fuldt ud klar over, at der ved afslag fra indfødsretskontoret eller udvalget ikke i afslaget anføres mulighed for indbringelse for de ordinære domstole.

Så spørgsmålet er selvfølgelig, om ministeren agerer efter forvaltningslovens paragraf 7 om vejledningspligt eller i det hele taget bekymrer sig om forvaltningsloven.

Det har jo tidligere vist sig, at når flertal skifter ved folketingsvalg, kan der pludselig opstå et flertal, som går op i, om forvaltningsloven er overholdt.f

Men tillykke til dem, som nu ifølge dette lovforslag rent faktisk er godkendte statsborgerskabsansøgere. Og tillykke til den nye minister.