Klummeserie i Altinget publiceret 22. april 2022
Allerede inden flygtningestrømmen fra Ukraine tog til, forekom regeringens nedrivningsplaner af lejligheder i de såkaldte ghettoer hovedløse og populistiske. Nu forekommer det direkte tåbeligt, skriver Radikales boligordfører.
De ukrainske flygtninge kommer med sår på sjælen og har brug for en bolig, et arbejde, en hverdag. Det gælder for ukrainske flygtninge ligesom alle andre flygtninge, der også har brug for en sikker havn.
Så imens regeringen afskærer en afghansk og en syrisk flygtning fra at afslutte studentereksamen, kan de ukrainske flygtninge heldigvis påbegynde skole og arbejde ”straks” og dermed få en meningsfuld tilværelse i Danmark.
Der har imidlertid været røster fremme i debatten om, hvorfor ukrainere kan få en lejlighed, når eksempelvis 68-årige Bo er henvist til en seng hos en kammerat. Og det er selvfølgelig en ulykkelig situation, at det ikke i det nævnte tilfælde er lykkedes for Helsingør kommune at finde en egnet bolig i byen.
Ukrainerne er dog generelt i en anden mere fleksibel situation, da de ikke har præferencer til, hvor de ønsker at bo i Danmark. Den helt lavpraktiske indgangsvinkel er hermed, at de ukrainske flygtninge finder bolig i de kommuner, der efterspørger dem. For der er mange kommuner, som selvfølgelig meget gerne vil hjælpe, og som samtidig råder over ledige almene boliger.
Ghettolejligheder bør ikke rives ned
Danmark har indtil videre modtaget cirka 20.000 flygtninge fra Ukraine. Det er regeringens forventning, at vi muligvis vil modtage op til 100.000 flygtninge fra Ukraine, som det påhviler Danmark at huse på værdig vis.
Det er en enorm opgave, som kræver (radikal) nytænkning.
Lad os begynde med regeringens nedrivningsplan vedrørende lejligheder i de såkaldte ”ghettoer”. Allerede forinden flygtningestrømmen fra Ukraine tog til, forekom regeringens nedrivningsplaner i bedste fald hovedløse og populistiske. Jeg har som boligordfører trods direkte anmodning herom, kunnet kigge langt efter klimaregnskaber omfattende først nedrivning og derefter genopførelse af op til 22.000 almene boliger.
Efter flygtningestrømmene fra Ukraine, forekommer det nu direkte tåbeligt at nedrive disse egnede boliger. De almene ghettolejligheder kan sagtens danne ramme for ukrainske flygtninge. Så tilbage i skrivebordsskuffen med den tåbelige plan.
Derudover findes der ledig boligkapacitet i særdeleshed uden for landets større byer. Regeringen har netop fremsat lovforslag om, at det tillades kommuner at udleje beboelseslejligheder, med henblik på at mulige tilflyttere kan “test-bo” kommunen. På den vis kan man lokke flere til de affolkede kommuner.
Fra kontorbygninger til kollegier
Der er også kapacitet på det private udlejningsmarked. Flere store private udlejere i blandt andet Aarhus har således meget beundringsværdigt tilbudt deres ledige lejligheder gratis til ukrainerne.
Selv med de mange private flotte tiltag, er vi dog på nuværende tidspunkt ikke i nærheden af 100.000 ledige boliger. Det skal dog understreges, at halvdelen af de ukrainske flygtninge er børn. Vi kommer således til at overveje mere håndfaste tiltag.
Først og fremmest vil det være oplagt, at boligministeren gennemser mulighederne for at tomme kontorbygninger ombygges til kollegier.
Radikale ønsker således, at starte en flyttekæde ved at skaffe kollegieværelser til de studerende. Der er mange studerende fra alle dele af landet, som flytter til universitetsbyerne og mangler et fællesskab i den nye by.
