- omtale i Jyllands-Posten, 17. juni 2021, MADS BONDE BROBERG
Marcus Knuth vil personligt gennemgå ansøgninger om statsborgerskab for at se, om flere skal udelukkes.
Den konservative politiker Marcus Knuth må vinke farvel til en stor del af sin sommerferie.
I en hidtil uset manøvre vil han nemlig bruge sommeren på person for person at gennemgå hundredvis af godkendte ansøgere til dansk statsborgerskab.
Herefter vil han forsøge at få flertal for at udelukke enkeltpersoner fra at få statsborgerskab (også kaldet indfødsret), hvis de f. eks. har fået et stort antal bøder.
»Vi ønsker et bedre filter på, hvem der får dansk statsborgerskab,« forklarer Marcus Knuth, som via et udvalgsspørgsmål har bedt om i fortrolighed at få oplysninger om bl. a. nationalitet på ansøgernes forældre og ægtefælle, længden af deres ophold i Danmark, karakter ved indfødsretsprøven om samfundsviden samt eventuelle domme og bøder. Han ønsker oplysninger for alle ansøgere, der ikke er fra EU, Norden og Storbritannien.
»Vi har ret til at bede om indblik i enkeltsager, og her beder jeg så om indblik i alle enkeltsager, undtagen EU og Norden,« siger han.
Når han kan give sig i kast med sådan et projekt, skyldes det den måde, der gives statsborgerskab på.
Alle enkeltsager
Ifølge grundloven er det nemlig Folketinget, der giver statsborgerskab »ved lov«. Det sker ved at opliste de nye statsborgere ved navns nævnelse på lange lovforslag.
Et politisk flertal har lavet en aftale med generelle krav til f. eks. job, kriminalitet og danskkundskaber. Det er blevet omsat til et cirkulære, som embedsmænd i Udlændinge-og Integrationsministeriet behandler ansøgningerne efter. De godkendte går så videre til lovforslaget.
Dispensationssager m. v. afklares i Folketingets Indfødsretsudvalget, hvor Marcus Knuth er et af medlemmerne.
Det er hér, han vil forsøge at få flertal for at sige nej til enkeltpersoner fra sin sommerresearch.
Det vil i praksis ske ved, at udvalgets medlemmer stemmer om personerne.
»Vi synes grundlæggende, at det er forkert, at man laver et såkaldt bunkebryllup, hvor man sætter flere tusinde ansøgere sammen på et enkelt lovforslag, som Folketinget så skal stemme om, uden at der fra politisk hold har været et blik på sagerne enkeltvis,« siger Knuth.
I april besluttede et flertal bestående af blandt andet regeringen og De Konservative at stramme reglerne for statsborgerskab, så enhver fængselsdom udelukker folk fra dansk statsborgerskab permanent.
Det gælder også betingede domme, som man ikke er inde at afsone.
Men bøder udelukker ikke fra dansk statsborgerskab, påpeger Knuth, som har set en sag, hvor en person havde fået en stribe bøder for blandt andet narko og ulovligt ophold i Danmark.
»Den ansøger vil flyve under radaren, så han ikke vil blive permanent udelukket,« siger Marcus Knuth, som vil vurdere ansøgerne ud fra et »helhedsindtryk«, der også ser på danskkundskaber og beskæftigelse.
Hvis du mener, at de nuværende krav er for slappe, er vejen så ikke at få nye forhandlinger og få strammet endnu engang i stedet for at tage enkeltpersoner ud? »Vi har netop afsluttet forhandlingerne, og vi fik virkelig rykket hegnspælene langt denne her gang. Men ikke så langt, som vi fra konservativt hold gerne ville. Vi ville gerne have haft et loft (over antallet af statsborgerskaber, red.) og strengere krav for kriminalitet,« siger Knuth.
Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, har ikke så meget at sige til det konservative initiativ.
»Udvalget kan altid bede om at se enkelte sager, og det synes jeg grundlæggende er et godt system,« udtaler han.
Er en aftale en aftale? Den radikale indfødsretsordfører, Susan Kronborg, opfordrer Marcus Knuth til at tænke sig om.
»Jeg vil råde ham til at overveje, om det er gode, spildte kræfter,« siger hun og peger på, at udvalget arbejder ud fra kravene i den aftale, som han selv var med til at indgå for to måneder siden.
»Jeg vil gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved, hvad Marcus Knuth forstår ved en aftale,« siger Kronborg.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændingeminister Mattias Tesfaye.
mads.bonde@jp.dk
Fakta: STATSBORGERSKAB
Folketinget tildeler statsborgerskab, også kendt som indfødsret. Det sker ved to årlige lovforslag, hvor navnene på de nye statsborgere er oplistet. I 2020 var der 1.861 og 2.944 navne på forslagene, i alt 4.805.
Den 20. april i år indgik regeringen, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance en aftale, der strammer reglerne for statsborgerskab. Bl. a. er der hårdere krav om beskæftigelse, og fremover medfører alle fængselsdomme – også betingede – at man ikke kan blive statsborger.
Kriminalitetskravene blev ændret øjeblikkeligt, så en række personer med betingede domme måtte pilles af et lovforslag om indfødsret.
For øvrige krav er der en overgangsordning.
