Dobbelt op på barsel

Debatindlæg publiceret i Jyllandsposten den 20. maj 2018. Der skal være lige vilkår for barsel uanset køn. Jo længere barsel faren tager, jo mindre bliver risikoen for skilsmisse.

Susan Kronborg Nielsen, folketingskandidat Skanderborg-Odder-Samsø, hovedbestyrelsesmedlem i Radikale Venstre.

Publiceret i Jyllandsposten den 20. maj 2018.

Der skal være lige vilkår for barsel uanset køn. For at bruge en analogi – nu har moren en parkeringsplads og faren har adgang til en cykelparkering. Jeg vil give begge forældre adgang til hver deres parkeringsplads, så at sige. Kvinden får derved ikke en mindre parkeringsplads. Manden er ikke tvunget til at bruge sin parkeringsplads. Ved at give lige vilkår ved barsel opnås følgende:

Lige adgang for kvinder på arbejdsmarkedet. Desværre som det er nu, ser en arbejdsgiver på jeres døtre som en udgift, imens arbejdsgiveren ser på jeres sønner som en indtægt. Jeg stiller det lidt skarpt op, men arbejdsgivere fravælger ofte kvinder, hvis de dermed kan undgå barsel og de gener, som den medfører for arbejdsgiveren.

Lige adgang for mænd i tilknytningen til børnene. Der er undersøgelser i Sverige og Ungarn, som viser, at jo længere barsel faren tager, jo mindre bliver risikoen for skilsmisse. 50 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse.

Overenskomster, men ikke mindst sociale spilleregler og forventninger har betydning for, hvor meget barsel der tages. Det er dog mit håb, at vi som politikere har modet til at gå forrest og bane vejen med lovgivning. Den enkelte bør have friheden til at tage sit personlige valg.

1 kommentar

  1. Wow, superb weblog format! How lengthy have you been running
    a blog for? you make running a blog glance easy.
    The full look of your site is magnificent, let alone the
    content material! You can see similar here dobry sklep

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *