Lad os tage drikkevandet alvorligt – før det er for sent

Lad os tage drikkevandet alvorligt – før det er for sent

Vi er vant til, at der kommer rent og klart drikkevand ud af hanen. Det tager vi som en selvfølge – men det bør vi ikke.

I Skanderborg Kommune har vi siden 2017 haft en rammeplan for grundvandsbeskyttelse. Det er godt vi er i gang men de nyeste tal viser, at kun 30 % af landets beskyttelsesområder er færdigbehandlet.

Og senest har der vist sig en sammenhæng mellem rengøringsmidler og glyfosat.

Vores rensningsanlæg ændrer vaskemiddel til glyfosat. Vi bliver derfor nødt til at have et fornyet fokus på spildevandet.

For vi skal være ærlige: Der er glyfosat i vores grundvand, og flere studier peger på en mulig sammenhæng mellem disse stoffer og sygdomme som Parkinson og mave- tarmsygdomme.

Det handler altså ikke kun om miljø – det handler også om sundhed. Om tryghed i hverdagen.

Derfor vil jeg som byrådskandidat for Moderaterne opfordre Skanderborg Byråd til at:

Fokusere fortsat på kommunens arbejde med rammeplanen for grundvandsbeskyttelse

Sikre mere systematisk og hyppig testning af drikkevandet

Styrke samarbejdet med vandværker, lodsejere og borgere om beskyttelse og indsigt

Rent drikkevand er en fælles opgave – og en kerneopgave. Vi skylder kommende generationer at handle nu, mens vi stadig har muligheden for at forebygge frem for at reparere.

Lad os tage opgaven på os. Lad Skanderborg gå forrest.

Publiceret i Din Avis publiceret 29. maj 2025

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *