
Debatindlæg publiceret 25. januar 2025
Moderaternes sundhedspolitiske pejlemærker er fagligheden i fokus i den fremtidige kamp i Sundhedsrådet, siger folketings-og byrådskandidat.
Med den nye sundhedsreform ser vi ind i et forhindringsløb af beslutninger. Der skal ske en armlægning mellem Regionen og byrådet i de nye Sundhedsråd. Her er det meget vigtigt, at Regionen ikke tromler os ned. Sigtelinjen må være faglighed og ikke magtvælde.
Vi skal sørge for, at læger og sygeplejersker kommer i første række, når løsningerne skal findes.
Det giver mening, at man med kroniske sygdomme kan tage på det nære Sundhedshus eller sundhedstilbud. Der kan være mange rutinemæssige undersøgelser og behandlinger, som sagtens kan foretages lokalt. Og det er betydeligt nemmere for den enkelte, at kunne spare tid på transport.
Der er dog nødvendigt, at der fastlægges et minimumsniveau.
Borgerne kan ikke leve med et Sundhedshus, der er sårbart ved ferier, sygedage, pension eller jobskifte
Vi må sørge for en finansiering, så det muliggør den nødvendige bemanding. Borgerne kan ikke leve med et Sundhedshus, der er sårbart ved ferier, sygedage, pension eller jobskifte. For ikke at tale om det faglige miljø. Vi skal kunne fastholde de dygtigste i faget og det gøres ved at opbygge kompetenceudvikling.
Moderaternes sundhedspolitiske pejlemærker er således at have fagligheden i fokus i den fremtidige kamp i Sundhedsrådet.